Stilhed, hugget i sten
Stilhed kan være fredfyldt. Den kan være akavet. Og den kan sige en hel del. Men nogle gange er stilhed bare et tomrum. Et fravær af engagement, forpligtelse og løfter. I bilbranchens tilfælde er det et sæt blanke sider, der skal udfyldes.
Ved sidste års COP26 kunne vi ikke tie stille. I stedet valgte vi at indgravere vores klimamål i en granitblok og lade bilproducenterne vide, at vi noterede ethvert klimamål, de annoncerede. I sten.Men det viste sig, at der ikke var meget at notere sig. Der blev talt en masse på konferencen, men kun en håndfuld bilproducenter var klar til at forpligte sig til noget, der bare var tilnærmelsesvist nok. Så det, der skulle have været et historisk dokument fyldt med løfter, endte som et tomt ark.Forpligtelse er første skridt mod ægte forandring. Opfølgning er det næste og er vigtigt for at holde os selv og andre op på løfterne. På linje med vores stensikre mål har vi for nylig udsendt en specifik invitation til samarbejde om at skabe en klimaneutral bil i 2030.Til COP27 vil bilproducenterne få en ny chance for at blive hørt. Og vi opfordrer dem til at gribe den. Der er rigeligt med plads på stenen til, at alle bilproducenter kan komme med en seriøs forpligtelse. For at vise offentligheden at vi som industri sigter efter klimaneutralitet så hurtigt, som vi kan gøre det og ikke så langsomt, som vi kan slippe af sted med.Det har vist sig, at være endnu vigtigere end hidtil antaget, da nye undersøgelser viser et stort krav fra forbrugerne om lovgivning, der kan gøre omstillingen til elbiler endnu hurtigere.En global undersøgelse, præsenteret af Polestar sammen med GlobeScan og med 18.000 deltagere på 19 markeder på tværs af Nordamerika, det Asiatiske stillehavsområde samt Europa, viste, at 34 % af forbrugerne støtter et forbud mod biler med forbrændingsmotorer i 2030. Og adspurgt om samme scenarie for 2035 steg procentdelen til 47 %.Stilhed kan være fint nok på det rette tid og sted. Men stilhed omkring klimamål hører ingen steder hjemme. Det er tid for alle at ytre sig til november ved COP27.