Polestar og Bcomp
En gang imellem sker det, at science fiction bliver til science fact.
Ideen om at blande levende materiale og teknologi har eksisteret, lige siden mennesket begyndte at skue ud i fremtiden. Det samme med ideen om at erstatte mekanik med biologi. Til tider viser det sig, at sci-fi-drømmene kan lade sig gøre og endda være yderst brugbare. Sådan er det med materialerne fra Bcomp.
Bcomp holder til i den schweiziske by Fribourg og kalder sig for en "natural fibre composite innovator". Siden 2011 har de produceret bæredygtige materialer til vidt forskellige anvendelsesområder. Det, som gør det til en scifi-bliver-til-virkelig-historie, er, at de alle sammen er lavet af økologiske plantefibre. Vi er gået sammen med Bcomp om at gøre brug af to af deres innovative kompositter.
Det første af materialerne er ampliTex™, som er lavet af vævede hørfibre. Når det benyttes i biler, reducerer det både vibrationer og totalvægt og tilføjer en visuel æstetik. Fibrene behandles mekanisk fremfor kemisk, og selve hørplanten kræver færre ressourcer end andre afgrøder.
Det andet er powerRibs™, som også er lavet af hør. Materialet henter inspiration fra venestrukturerne i blade til en 3D-struktur på bagpanelet, som drastisk øger panelets styrke og stivhed. Derved kan panelet gøres tyndere, end hvis det blev lavet i mere traditionelle materialer, så der bliver skåret ned på både vægt og materialebrug. Det reducerer vibrationer med hele 250 %. Det kan endda klare sig bedre ved kollisioner sammenlignet med mere konventionelle materialer.
Banebrydende materialer, lavet af organiske komponenter, plejede at høre hjemme i fremtiden. Snart hører det også hjemme i Polestar-bilerne.